Vinyl
Beskrivelse:
Vinyl er et kunstigt fremstillet materiale af polyvinylclorid (PVC) tilsat farve, og fyldstoffer.
Vinyl produceres i baner på 2 m bredde og længder på 20-25 m, desuden produceres vinyl også i fliser i et utal af forskellige størrelser, der ofte betegnes som LVT (Luksus Vinyl Tiles).
Vinyl har 2 hovedkategorier Homogen, der anvendes til vådrum m.m. og Heterogen, der kan anvendes de fleste steder som alternativt til linoleum eller tæpper, LVT har mange designmuligheder.
Særlige bemærkninger:
Vinyl har en begrænsning i bredden på typisk 2 m og længden typisk 25 m. Tåler vedvarende vandpåvirkning.
Vinyl tåler det meste alm. kemi i forhold til desinficering og rengøring.
I dag er de fleste vinyler optimeret med henblik på at undgå skadelige blødgører (ftalater).
Tykkelse:
2,0 – 9,0 mm
Forventning til den færdige overflade:
Vinyl kræver et afrettet underlag uden nogen form for urenheder. Der må altid forventes lidt synlige gennemslag i overfladen, f.eks. lim og eller spartelslag.
Samlinger i vinyl skal/bør fræses og svejses med en PVC-tråd, samlinger er således synlige.
Anvendelsesområder:
Organiske og uorganiske underlag hvor der stilles store krav til holdbarhed.
Vinyl anvendes typisk til vådrum, laboratorier, operationsstuer, køkkener, rengøringsrum m.m.