Linoleum

Beskrivelse:

Linoleum er et naturmateriale hvis hovedbestanddele er bark fra korktræet, harpiks, linolie, stenmel, kalk, farvepigmenter og linolie.

Linoleum blev opfundet af englænderen Frederick Edward Walton og patenteret i 1863.

Linoleum var stadig helt nyt da det blev anvendt i hovedparten af lokalerne på Københavns Rådhus, der blev bygget i perioden fra 1895 der stod færdig i 1905, her er stadig enkelte steder hvor noget af den oprindelige belægning ligger intakt.

Særlige bemærkninger:

Linoleum har en begrænsning i bredden på 2 m og i længden ca. 30 m.

Tåler ikke vedvarende vandpåvirkning.

Tykkelse:

2,0 – 4,5 mm

Forventning til den færdige overflade:

Linoleum kræver et afrettet underlag uden nogen form for urenheder.

Særligt ensfarvet linoleum stiller store krav til underlaget og alligevel vil der være, ikke umiddelbart målbar men synlig telegrafering fra underlaget fra lim og eller spartelslag.

Samlinger i linoleum bør fræses og svejses med en limtråd, samlinger er således synlige.

Anvendelsesområder:

Organiske og uorganiske underlag hvor der stilles store krav til holdbarhed. Linoleum anvendes typisk til offentlige ejendomme, hospitaler, skoler, institutioner, plejehjem, lager m.m.

Ønskes en løsning der tåler vandpåvirkning se vinyl og epoxy/polyurethan.

© Copyright - Holme Gulve